Politiet søger vidner: Pige kørt ned på vej til skole - bilist stak af

9. november 2021, 09.18

Foto: Martin Ballund

TRAFIKUHELD

OPDATERET: Seneste nyt i linket herunder:

Læs også
Politiet søger vidner: Pige kørt ned på vej til skole - bilist stak af

Så du en pige blive påkørt mandag morgen i Vinderup, så vil politiet i Holstebro meget gerne høre fra dig.

Omkring klokken 07.50 kom en 14-årig pige gående på fortovet ad Sevelvej i Vinderup. Hun var på vej i skole, og da hun nåede til Møllersvej lige ved skolen, kørte en bil ud fra Møllersvej.

Bilisten havde tilsyneladende overset pigen, og derfor blev hun påkørt af bilen. Føreren bremsede kortvarigt ned, men derefter flygtede personen fra stedet.

Bilen beskrives som sølvgrå, og føreren skulle være en ung mand på mellem 20 og 25 år.

Pigen fik blå mærker og var forslået og rystet efter uheldet, men skulle ikke være alvorligt kvæstet, lyder det fra politiet.

Hvis du har set uheldet, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.