Gå til hovedindhold
112

35-årig sallingbo frifundet for at krænke ung pige

24-08-2019 KL. 09:17
Empty

Arkivfoto: Colourbox

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Byretten i Viborg frifandt i denne uge en 35-årig mand fra Balling for blufærdighedskrænkelser af en 15-årig pige.

Ifølge anklager Anne Brøndum fra Midt- og Vestjyllands Politi var der ikke nok beviser i sagen.

I anklageskriftet, som Skive Folkeblad har fået aktindsigt i, står der, at den 35-årige mand var tiltalt for at blufærdighedskrænke den 15-årige pige to dage i december.

Første gang var den 15. december klokken 22.30, da han ifølge anklageskriftet skulle have taget den 15-årige pige på låret og kysset hende på munden.

Igen den 28. december var den ifølge anklageskriftet gal.

I anklageskriftet står der, at han befølte pigens lår, skridt og det ene bryst uden på tøjet.

Ifølge anklager Anne Brøndum fra Midt- og Vestjyllands Politi nægtede den 35-årige sig skyldig i tiltalerne, og der var altså heller ikke beviser for påstandene.

Både vidner og den 15-årige afgav forklaringer i retten.

Anklagemyndigheden har 14 dage til at beslutte, om sagen skal ankes.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland