Vil du holde til en hel dag på cykel?: Løsningen er rabarber i buksen

21. juli 2021, 11.12

Arkivfoto

»I disse dage, hvor den lokale helt Jonas Vingegaard klarer sig helt fantastisk i Tour de France, vil hans succes forhåbentlig få en afsmittende virkning og mange nye cykelryttere vil sætte sig på sadlen.«

Sådan skriver arkæolog og teamleder Inge Kjær Kristensen fra Museum Salling til Skive Folkeblad

Hun ser en masse Glyngøre-boer fare ud på cykel for sit indre blik og er kommet i tanke om at godt gammeldags planteråd, som hun har fundet i værket Brøndegaards Folk og Flora (bind 2, side 145).

Rådet er som følger: »Tag et stort rabarberblad og anbring det i bukserne, så kan man cykle langt uden at blive øm og hudløs«.

Så nu er der ingen undskyldninger for at smutte i lycra-tøjet og hoppe på cyklen.

Rabarber i Spøttrup Borgs lægeurtehave. Foto: Klaus Madsen, Th

Indlæser debat...