Leder: Fem årtier med Ritt Bjerregaard

Folketingsmedlem, minister i flere omgange, gruppeformand i Socialdemokratiet, statsrevisor, EU-kommissær, overborgmester i København og ivrig debattør - Ritt Bjerregaard var det hele i løbet af fem årtier. Hun blev første gang valgt til Folketinget i 1971 - lørdag aften døde hun, 81 år gammel.

Politisk delte Ritt Bjerregaard vandene - selv i hendes eget parti. Med sikkerhed står tilbage, at hun var en kvindelig politiker, som viste vejen for mange andre kvinder i politik - uanset partitilhørsforhold. Viste en vej, hvor kvindelige politikere skulle se det som noget naturligt at gå efter magten og bruge den og ikke nøjes med mindre betydningsfulde poster. Og hun var skarp, når hun til det sidste påpegede manglende ligestilling i det danske samfund, som da hun sidste år konstaterede, at »det siger en hel del, at der er flere statuer af dyr end af kvinder i København«...

Ritt Bjerregaard selv nåede som nævnt utallige topposter - men ikke helt til tops som partiformand eller statsminister. Hun vidste selv, at hun nok ikke havde tlstrækkelig favnende appel og kompromisvilje til en sådan rolle. Men indflydelse fik hun.

Ritt Bjerregaard kom i Folketinget i 1971 - året før EF-folkeafstemningen, hvor hun sammen med blandt andre Svend Auken var nej-siger, men som Jens Otto Krag (S) sagde, har man et standpunkt til, man tager et nyt! Og efter at Socialdemokratiet med Auken og Ritt i front i 80’erne havde tabt endnu en folkeafstemning om den såkaldte EU-pakke, blev Ritt senere klar og varm EU-tilhænger, og det var med til at bane vej for jobbet som EU-komissær.

Netop Svend Auken og Ritt Bjerregaard havde et tæt - men også svært - samarbejde. Som gruppeformand havde hun styr på sagerne, hvor Auken flagrede mere og til sammen var de i gode tider en stærk duo. Men som Svend Auken en gang sagde, så havde Ritt en evne til at gøre spørgsmål til en folkeafstemning om hende selv. Den store krise kom med sagen om Ritt Bjerregaards bolig- og skatteforhold. Hun havde bopæl på Fyn og en meget billig syvværelses-lejlighed i København, og det kom til at fremstå for bjærgsomt i Aukens og mange socialdemokraters øjne. Men Ritt stod fast - ligesom da hun blev fyret som undervisningsminister af Anker Jørgensen (S) på grund af, hvad han opfattede som en alt for dyr hotelregning i Paris.

Ritt Bjerregaard blev fjernet som gruppeformand, men det blev også starten på Aukens nedtur. Han blev væltet af Poul Nyrup Rasmussen ved det berømte kampvalg i 1992.

Bjerregaard kom til Bruxelles som miljø-kommissær - et vigtigt område, som hun arbejdede konstruktivt med. Men igen blev der en sag, for pludselig ville hun udgive en bog om tiden som kommissær, og den gik så tæt på, at hun måtte trække bogen tilbage, inden den udkom. Den blev så trykt som tillæg til dagbladet Politiken.

Senere var der overborgmesterpost i København - Ritt trak stadig masser af stemmer med betydelig gennemslagskraft. Men løftet om billige boliger holdt ikke, og det blev kun til én valgperiode.

Ritt var rød i begyndelsen af det politiske virke, men der var før jul ros fra hende til den nye S-V-M regering. Selvom hun næppe kan have været tilfreds med et lavt antal kvindelige ministre!

O.D.