90 procent af borgerne over 12 år er vaccineret mod covid-19 i Region Midtjylland

24. november 2021, 06.21

Arkivfoto: James Akena/Reuters

CORONA 90 procent af borgerne i Region Midtjylland fra 12 år og op nu vaccineret mod covid-19.

Sundhedsministeriets målsætning er, at 90 procent af borgerne bliver vaccineret mod covid-19.

Det mål er nået i Region Midtjylland.

Alle borgere, der er fyldt 12 år, er inviteret til gratis vaccination mod sygdommen. I Region Midtjylland har 90 procent af de inviterede taget imod tilbuddet, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse, hvor regionsrådsformand Anders Kühnau (S) udtaler:

- Tusind tak for opbakningen til de mange borgere, der er vaccineret. I hjælper os med at holde smitten nede og sikre, at hospitalerne har kapacitet til at behandle de borgere, der har behov for behandling.

Regionen vil stærkt opfordre alle, der er inviteret til vaccination, til at blive vaccineret. Milepælen på 90 procent fejres med kaffe og kage til ansatte, tirsdag.

- Målet kunne ikke være nået uden en kæmpe indsats fra vaccinestederne. Deres medarbejdere har knoklet for at sikre alle inviterede borgere let adgang til vaccination. Derfor fejrer vi, at målet er nået med kaffe og kage til dem alle, siger Anders Kühnau.

Indlæser debat