112

65-årig kørte bil igen og igen, selv om han har mistet kortet: Så tog politiet bilen

Udgivet:24. januar 2022, 19.23

Læsetid:Under 1 minut

Foto: Martin Ballund

POLITI På Hostrupvej syd for Lem standsede politiet lørdag aften klokken 17.10 en bil.

I bilen sad en 65-årig mand fra Spøttrup-egnen.

Hans kørekort har længe været administrativt inddraget, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Og det var ikke første gang.

Det var faktisk tredje gang inden for tre år, at manden blev sigtet for netop dette, og derfor beslaglagde politiet bilen med henblik på konfiskation.

Det var manden ikke helt tilfreds med, så han ønsker beslaglæggelsen forelagt for retten.