
Skilte af denne type er en saga blott efter at kontrol af Skive Kommunes tidsbegrænsede parkeringspladser er ophørt. Arkivfoto
8 år siden
Kontrol af parkering på Skive Kommunes tidsbegrænsede parkerings-pladser er nu ophørt.
Det drejer sig om følgende pladser: Sallings Gård, Østergade, Asylgade, Theaterpladsen, Tværgade og Reberbanen.
Skive Byråd valgte efter forslag fra Dansk Folkeparti sidste år at ophæve parkeringskontrollen. Argumenter var, at det ikke er nødvendigt med kontrol for at få parkering til at glide. Det fungerer i Nykøbing Mors, hvor Morsø Kommune ikke kontrollerer parkering på kommunens tidsbegrænsede parkerings-pladser.
Fremover har kun politiet autoritet til at udstedet parkerings-bøder.
- Hvis vi får en anmeldelse på, at nogen parkerer ulovligt og til gene så vil vi rykke ud. Men vi har ikke ressourcer til at føre almindelig kontrol med parkering på Skive Kommunes parkeringspladser. Vi prioriterer andre opgaver, siger politikommissær Niels Peter Olesen fra lokalpolitiet i Skive.
Ordningen vil blive evalueret efter et år.