Ulrik Wilbek er ny formand for Midtjyllands Lufthavn

Ulrik Wilbek er ny formand for Midtjyllands Lufthavn. Martin Jakobsen fra Silkeborg er kommet i forretningsudvalget

Udgivet:26. januar 2022, 06.09

Læsetid:1 minut

Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, bliver ny formand for lufthavnen i Karup.

Midtjyllands Lufthavn i Karup har fået ny bestyrelse.

Det skete på det første ordinære bestyrelsesmøde efter kommunalvalget.

Ny formand bliver Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, der afløser Holstebros borgmester H.C. Østerby.

Martin Jakobsen fra Silkeborg Kommunes byråd er blevet valgt til forretningsudvalget.

Næstformand i Midtjyllands Lufthavn bliver Hernings borgmester, Dorthe West.

Midtjyllands Lufthavn blev etableret i 1965 og ejes i dag stadig på andelsbasis af kommunerne Skive, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Struer og Viborg.

Bestyrelsen består af borgmester Dorthe West, Herning Kommune, byrådsmedlem Per Ørum, Herning Kommune, næstformand i erhvervsrådet i Herning Kommune, Marianne Ladefoged Sørensen, borgmester H.C. Østerby, Holstebro Kommune, produktionschef Jyden Bur, Tom Bach Nielsen, kommunaldirektør Flemming Storgaard, Ikast-Brande Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Hans Østergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, byrådsmedlem Martin Jakob Jakobsen, Silkeborg Kommune, viceborgmester Mogens Birkelund, Skive Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Ulrik Wilbek, Viborg Kommune og direktør i Peter Larsen kaffe, Claus Bertelsen. mh

Holstebros borgmester, H.C. Østerby, stopper som formand, men bliver i bestyrelsen. Foto: Tom Laursen
Martin Jakobsen fra Silkeborg fortsætter i bestyrelsen og er tilmed i forretningsudvalget. Foto: Jakob Stigsen Andersen.