Onlinemodehuset Boozt får bedste start på året nogensinde

7. maj 2021, 08.45

Der har været godt gang i salget hos onlinemodehuset Boozt, der er noteret på børsen i både Danmark og Sverige, i første kvartal.

Her har selskabet solgt for 1,1 milliarder svenske kroner - eller 829,6 milliarder kroner. Det er 48,5 procent mere end samme periode 2020.

Det har givet Boozt den bedste start på året nogensinde, oplyser selskabet i en pressemeddelelse fredag morgen.

- Danmark - vores største marked - leverede den højeste vækst i omsætningen i procent, siger topchef Hermann Haraldsson i en kommentar.

Udviklingen betød, at Boozt fik vendt underskud til overskud. Selskabet tjente i kvartalet, hvad der svarer til 31,3 millioner kroner. Facit for den samme periode sidste år var et tab svarende til 58,3 millioner kroner.

/ritzau/

Indlæser debat...