112

Måtte hjælpes op af politiet: Ældre kvinde faldt i hul fra vejarbejde

24. november 2021, 09.12

Arkivfoto

POLITI En 81-årig kvinde var noget uheldig, da hun gik på Ringparken i Skive tirsdag aften omkring klokken 19.20.

På trods af afspærring faldt hun nemlig i et hul, der er gravet i forbindelse med noget vejarbejde.

Hun kunne ikke selv komme op af hullet.

Hun fik derfor kontakt til en person, der kom forbi, og vedkommende ringede til politiet.

En patrulje blev sendt til stedet, og det lykkedes dem at få den 81-årige kvinde helskindet op af hullet, så hun kunne komme sikkert hjem. Hun kom ikke til skade.