112

Mand nikkede dreng skalle på færge: Nu er han sigtet for vold

16. juni 2021, 09.04

Arkivfoto: Casper Jacobsen

POLITI Politiet har nu haft den mand inde til afhøring, der gav 15-årige Jens Morten Børsting en skalle, da Børsting forsøgte at stoppe manden i at køre bil, fordi han vurderede, at manden var for fuld til at køre.

Manden er 19 år og kommer fra Roslev-området. Han er nu blevet sigtet for vold. Han erkendte de faktuelle omstændigheder til politiet, men han var ikke helt enig i den 15-åriges forklaring.

Læs også
Jens Morten ville forhindre spritkørsel og fik en skalle: - Jeg tænkte bare, at jeg skulle væk derfra
+Abonnement

Det betyder, at manden indrømmede, at han havde nikket drengen en skalle, men at der var nogle andre ting om episoden, som han ikke kunne genkende.

den 15-årig har til Skive Folkeblad forklaret, at han påtalte, at den 19-årige, der virkede beruset, ikke burde sætte sig bag rattet og køre af færgen.

Det budskab modtog den 19-årige ikke i en god ånd og forlangte en undskyldning.

- Han sagde til mig, at jeg skulle give ham hånden, hvis jeg mente noget med min undskyldning, og da jeg rakte min hånd ud, gav han mig også sin hånd, men samtidig nikkede han mig en skalle lige mellem øjnene ved næseroden, har den 15-årige forklaret til Skive Folkeblad

Læs også
Ville forhindre spritkørsel: 15-årig fik hevet mundbind af og blev nikket en skalle på færge