
Stoppede trafikken: Zebra var på springtur
Udgivet:30. november 2022, 09.24
Læsetid:Under 1 minut
Arkivfoto: AP Photo/Sakchai Lalit
2 måneder siden
112 Der er langt fra den afrikanske savannne til Viborg Kommune.
Alligevel stoppede en fritløbende zebra trafikken onsdag morgen på Viborgvej ved Tjele.
Det stribede afrikanske hovdyr vejer op mod 400 kilo, og Midt- og Vestjyllands Politi advarede derfor i morges på Twitter om den løsslupne savanne-løber, som var i selskab med en pony.
Senere afblæste de advarslen med en melding om, at zebraen nu var tilbage i sin egen fold igen. Dog var en pony, der var på springtur med zebraen, endnu ikke indfanget.
I skrivende stud er ponyen stadig løs.