
Dreng legede med lighter: Seng brød i brand
Branden blev slukket, uden nogen personer kom til skade
Udgivet:30. maj 2023, 14.12
Læsetid:1 minut
4 måneder siden
BRAND En lille dreng fra Bakkedraget i Vinde leger nok ikke med ild igen lige foreløbig, efter han søndag eftermiddag var for uforsigtig med brugen af en lighter.
- Drengen havde leget med en lighter i sengen, og pludselig var der gået ild i sengen. Heldigvis nåede alle personer at komme ud af huset i tide, og der skete kun skade på sengen, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.
Branden blev opdaget i så god tid, at der ikke skete skade på huset.
- Der er blevet luftet godt ud, men drengen og familien fik sig en slem forskrækkelse, siger Niels Bach.