Direktør bliver medejer: Lokal virksomhed udvider ejerkredsen

Inventa A/S, producent af specialinventar i Spøttrup, har indgået partnerskab med Pia Grandelag, der siden oktober 2019 har fungeret som administrerende direktør i selskabet

11. juli 2021, 21.20

Fra venstre ses Morten Kristensen, Lene Kristensen, Jesper Kristensen og Pia Grandelag uden for Inventa. PRivatfoto

ERHVERVSLIV Pia Grandelag, der siden oktober 2019 har fungeret som administrerende direktør, er nu også en del af ejerkredsen bag Inventa A/S i Rødding.

Virksomhedens øvrige ejere, Jesper Kristensen og Morten Kristensen, fortsætter i ejergruppen uden ændring, og oplyser i en pressemeddelelse, at udvidelsen af ejergruppen sker som et vigtigt skridt i retningen mod at fremtidssikre virksomheden.

»Inventa A/S hører til Danmarks dygtigste designere og producenter af specialinventar til hovedsageligt erhverv, detailhandlen, hotel- og restaurationsbranchen. Virksomheden lægger vægt på at være båret af kompetente fagfolk, som leverer solidt håndværk og stærkt design – et mantra, som nu føres ud i fremtiden med en styrket strategi og klare udviklingsmål. Som et led i sikringen af netop den udvikling, har ejergruppen indgået ejerskabsaftale med virksomhedens administrerende direktør, Pia Grandelag,« skriver virksomheden i pressemeddelelsen.

Læs også
Fra konkurs til succes på et år: Lokal virksomhed har rygende travlt

Pia Grandelag indtrådte i virksomhedens ledelse, som et led i en ny vækststrategi og med stort fokus på virksomhedens forretningsplan og vækstpotentiale.

- Jeg har længe ønsket at fokusere yderligere på konceptudvikling, kundeservice og et bredere salg til vores kunder. Med denne aftale tager virksomheden et stort skridt i den retning, ligesom vi fremtidssikrer firmaets udvikling. Jeg ser frem til det nye og tættere samarbejde, lyder det fra Pia Grandelag.

Jesper Kristensen og Morten Kristensen udtrykker også store forventninger til et tættere samarbejde, som skal føre den hidtidige strategi videre. pew

Læs også
Glæde hos ansatte: Lokal familievirksomhed reddet fra konkurs
Læs også
Lokal virksomhed er gået konkurs: Kurator håber at redde 50 job

Indlæser debat...