Ytringsfriheden på Skiveegnen?

Udgivet:27. juni 2022, 10.21

Læsetid:1 minut

Af Grethe Breum Herregården Hesthave Åbakken 7860 Spøttrup

KROSAG Den kan ligge på et meget lille sted.

Der verserer i øjeblikket en trist og for mig en ensidig oplysnings-kampagne mod en ejer af en kendt kro i vores landsdel. De der bryster sig af, at der er ytringsfrihed i Danmark, klapper fuldstændig i. De samme stopper for muligheden for, at danskerne kan få et nuanceret billede af en sag, sørgelig udvikling i Danmark.

Det er jo en sag, der har sit udspring i at politiet to gange har nægtet at rejse tiltale. Men alligevel forlanger, ikke den forurettede, men et meget, meget nært familiemedlem at politiet skal fortsætte med at jage den tiltalte, det er bare en kendsgerning som ikke kommer frem.

Det udmønter sig så i at andre i Danmark gør sig kloge på sagen, men kun med det ene øje, som i så mange andre sager. Hvem må/kan komme til orde bare for at få en lidt anden vinkel på sagen? Ingen. Sladrekællingernes tid er ikke forbi. Apropos Sct. Hans, hvem husker ikke, at i gamle dage at uskyldige mennesker er blevet brændt på bålet bare fordi man troede på en sladrekælling.

Det er også en kendsgerning, at der allerede er folk i kulissen, der ønsker »bjørnen før den er skudt«. Føj hvor ulækkert.

En sladrekælling kan også være unge mennesker.

Kontakt mig gerne for at få de oplysninger, jeg har. Oplysninger som ikke kan komme frem i dagens, lys som der ser ud i øjeblikket her i Danmark. Ytringsfriheden har trange kår, også her på egnen.

Indlæser debat