Svensker får Nobelpris for at kortlægge arvemasse fra neandertalere

Den svenske genetiker Svante Pääbo hædres med Nobelpris for sin forskning i arvemasse og menneskets evolution.

Udgivet:03. oktober 2022, 13.02

Læsetid:1 minut

Den svenske genetiker Svante Pääbo får årets Nobelpris i fysiologi eller medicin. Han får prisen for sine opdagelser og udforskning "af uddøde homininers arvemasse og menneskets evolution".

/ Ritzau /

STOCKHOLM Den svenske genetiker Svante Pääbo får årets Nobelpris i fysiologi/medicin.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Den 67-årige Pääbo får prisen for sine opdagelser og udforskning "af uddøde hominiders arvemasse og menneskets evolution".

Hominider er primater eller abemennesker, der var tæt beslægtet med det moderne menneske.

- Gennem banebrydende forskning har Svante Pääbo opnået, hvad ingen troede var muligt: en kortlægning af arvemassen fra neandertalere frem til nulevende mennesker, hedder det i begrundelsen fra Nobelforsamlingen ved Karolinska Institutet.

Nobelforsamlingen fremhæver Pääbos opdagelser omkring krydsninger mellem homo sapiens og vores uddøde slægtninge efter migrationen fra Afrika for omkring 70.000 år siden.

- Genflowet - overførslen af gener - fra uddøde menneskeformer, som har efterladt spor hos nulevende mennesker - har vist sig at have fysiologisk betydning - blandt andet for menneskers forsvar mod infektioner.

Nobelforsamlingen siger, at Pääbos opdagelser har skabt et helt nyt forskningsfelt - paleogenomik.

- Hans kortlægninger af arvemasse fra døde neandertalere og denisova-mennesket har givet os helt nye forudsætninger for at forstå den genetiske grund til det, som gør os alle unikt menneskelige.

Pääbos fund, som har givet forskere nye forudsætninger for at forstå menneskets genmateriale, får ti millioner svenske kroner (op mod syv millioner kroner).

Han vil få overrakt prisen fra kong Carl Gustaf i Stockholm ved en formel ceremoni 10. december.

Over 800 var nomineret til Nobelprisen i fysiologi eller medicin i år.

/ritzau/TT

/ritzau/TT