Gå til hovedindhold
112

49-årig onkel dømt for sex-krænkelser mod niece

08-07-2020 KL. 11:08
Empty

Foto: Ernst van der Norde/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 49-årig mand har flere gange krænket sin unge niece fra Vinderup-området.

Det slog retten i Holstebro fast i denne uge, da dommer Christian Schou idømte ham en fængselsstraf på tre måneders ubetinget fængsel.

- Han blev dømt for de blufærdighedskrænkelser, han var tiltalt for i anklageskriftet, fortæller dommer Christian Schou.

Det hele begyndte ifølge anklageskriftet, som Skive Folkeblad er i besiddelse af, den 5. maj 2018.

Under retsmødet kom det frem, at den 49-årige mand og pigen var til et bryllup sammen.

I anklageskriftet står der, at onklen ragede på sin niece, ligesom han også tog sin hånd ned i hendes bukser.

Pigen var på det tidspunkt 16 år.

Det var hun også, da han to uger senere udsatte hende for blufærdighedskrænkelse.

Den 16. maj 2018 kørte de i bus sammen i Vinderup-området, da onklen ragede på pigen og selvom hun gjorde modstand holdt han hende fast, så han kunne stikke en finger op i hende.

For det punkt gik anklagemyndigheden efter at få den 49-årige mand dømt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje - men retten endte altså med kun at dømme for blufærdighedskrænkelse, oplyser dommeren.

Krænkelser stoppede dog ikke efter de to episoder i maj 2018.

Også i en periode fra februar til april 2019 ragede onklen på pigen ad flere omgange i en hal i Vinderup-området.

Efter april 2019 er der i anklageskriftet ikke noteret flere tilfælde, hvor onklen ragede på pigen.

Men fra januar til august 2019 modtog pigen flere Snapchats fra sin onkel, der havde taget billeder af sin erigerede penis både med og uden tøj på.

Sidste tilfælde beskrevet i anklageskriftet foregik den 27. august sidste år.

Her sendte den 49-årige tre billeder af sit erigerede lem til pigen via Snapchat. I beskederne skrev han også »jeg er liderlig«, »jeg er hård«, »jeg vil gerne op i dig«, »du skal komme og sidde på mit skød«, vil du hive op i trøjen«, »må jeg se dine patter« og »tag et billede dernede«, står der i anklageskriftet.

Først i efteråret 2019 blev det opdaget, da den nu 17-årige pige i første omgang fortalte en veninde om hændelserne, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Siden fortalte hun det også til sin far.

Den 49-årige erkendte i retten, at han havde sendt krænkende beskeder og billeder til sin niece.

Han blev altså idømt tre måneders ubetinget fængsel. Dommeren oplyser desuden, at han også skal betale den i dag 17-årige pige 50.000 kroner i tort.

Den 49-årige mand modtog dommen på tre måneders fængsel.

Anklagemyndigheden har 14 dage til at beslutte, om de vil anke dommen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland