DET ER DIT VALG - KV21

Glæde og stolthed

13. oktober 2021, 10.39

Morten Enggaard

IDRÆT Det er med glæde og stolthed, når man læser, at Skive Kommune kommer ud som en klar nr. 1 ifølge den af Dansk Idrætsforbunds offentliggjorte undersøgelse af bl.a. idrætsfaciliteterne i hele Danmark.

Dette skyldes flere ting - dels har kommunen været gode til at understøtte forholdene via »Skive-ordningen« og dels har vi været gode til at støtte op om faciliteterne både i land og by. Alt dette ville aldrig være lykkedes, hvis det ikke var for fremsynede politikere og idrætsudøvere, der for mange år siden etablerede SIS (Skive Idrætssamvirke) - som er til uvurderlig hjælp og støtte for kultur/fritidsudvalget.

Det er derfor vigtigt, at vi nu ikke bare læner os tilbage og siger »det var det«. Vi skal på alle måder blive ved med at understøtte brugerne, de frivillige, SIS, forvaltningen under kultur/fritidsudvalget - forhåbentlig ingen glemt.

Det var en rigtig god dag at være medlem af Kultur og Fritidsudvalget.

Indlæser debat...