Dronning Margrethe har fået corona for anden gang

Dronning Margrethe opholder sig på Fredensborg Slot. Hun er smittet med corona for anden gang.

Udgivet:21. september 2022, 12.19

Læsetid:Under 1 minut

Arkivfoto: Ritzau Scanpix

KØBENHAVN Dronning Margrethe blev tirsdag aften testet positiv for covid-19 for anden gang.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside onsdag.

Dronning Margrethe opholder sig på Fredensborg Slot. Dronningen deltager ikke i nogle aktiviteter i denne uge, oplyser kongehuset.

Dronning Margrethe begyndte ugen med at deltage ved den britiske dronning Elizabeths begravelse i London.

/ritzau/