Grønt lys efter lempelser af restriktioner: Lokal hyldest til erhvervslivet gennemføres
Udgivet:13. januar 2022, 09.41
Læsetid:1 minut
Udgivet:13. januar 2022, 09.41
Læsetid:1 minut
Foto: Steen DonFoto: Steen Don
EVENT Business Skive, der står bag den efterhånden traditionsrige hyldest af det lokale erhvervsliv, Skive Business Awards, fik onsdag aften »grønt lys« af myndigheder og politikere til at gennemføre eventen i KulturCenter Skive torsdag den 27. januar.
Lempelsen af restriktionerne for antal af deltagere til indendørs arrangementer betyder nemlig, at centerets koncertsal kan åbne dørene for de 350 gæster og nominerede, som Business Skive forventer møder frem til hyldestfesten.
Interessen for at deltage i eventen er i øvrigt så stor, at Business Skive til årets event har sat 100 flere billetter til salg end ved tidligere awards, og fra arrangøren forlyder det, at der kun er ganske få tilbage.
Business Skive arrangerer awarden i samarbejde med KulturCenter Skive, og til eventen torsdag den 27. januar skal der uddeles hyldestpriser i ni kategorier.