Venstre vil bruge milliarder på forskning i forsvaret

Både forsvarets krop og hoved skal styrkes, mener Venstre. Derfor skal der afsættes milliarder til forskning.

Udgivet:24. maj 2022, 12.16

Læsetid:2 minutter

Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, vil afsætte milliarder til forskning i det danske forsvar. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

KØBENHAVN Står det til Venstre, skal der afsættes markant flere penge til forskning i det danske forsvar, når milliarderne fra det nationale kompromis skal placeres.

Det siger formand Jakob Ellemann-Jensen i et interview med Berlingske.

- Det er klart, at der skal krudt og kugler til, og der er brug for en styrkelse af alle tre værn. Men når det er sagt, så er det en styrkelse af kroppen. Vi har også brug for en styrkelse af hovedet, siger han til Ritzau.

- Derfor ønsker vi at afsætte to procent af forsvarsudgifterne til forskning i vores forsvar. Det svarer til en milliard kroner.

Ifølge Berlingske går cirka 0,3 procent af forsvarsudgifterne i dag til forskning, hvilket Venstre altså vil løfte til to procent. I 2033 vil det svare til en milliard ekstra kroner om året.

Pengene kommer fra det såkaldte nationale kompromis fra 6. marts, hvor fem partier indgik en aftale om at styrke det danske forsvar markant. Det skal blandt andet medføre, at Danmark når et Nato-mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar i 2033.

Det vil betyde, at der fra 2033 bruges omkring 18 milliarder om året på det danske forsvar. Desuden blev en straksbevilling på syv milliarder også aftalt.

Jakob Ellemann-Jensen ser nu en oplagt mulighed for at lave et samarbejde mellem forsvaret, forskningsinstitutioner og danske virksomheder.

- Danmark sakker bagud, hvis vi ser på vores skandinaviske naboer. Det er et problem, for det er helt afgørende, at vi omstiller os til de trusler, som morgendagen viser.

Han nævner eksempelvis cyberområdet som et sted, hvor der er behov for yderligere forskning.

Forsvaret har endnu ikke selv klargjort, hvordan de nye milliarder bedst kan bruges. Men Jakob Ellemann-Jensen tager alligevel hul på de kommende forsvarsforhandlinger, fordi "det her også spiller ind i diskussionen om forsvarsforbeholdet".

- Der er det vigtigt for mig at sige, at skal vi styrke forskningen i forsvaret, så gør vi det bedst ved også at gøre det i samarbejde med andre lande. Det er forsvarsforbeholdet i dag en hindring for, siger han.

Ingeniørforeningen (IDA) glæder sig over fokus på mere forskning, der kan få "afgørende betydning på både eksport og arbejdspladser".

- Det er helt afgørende for Danmarks tryghed, at vi vinder "våbenkapløbet" om de forskningsområder, som har dual use - det vil sige både til militær og civil brug, siger Laura Klitgaard, formand for IDA, i en skriftlig kommentar.

/ritzau/