Leder: Ulveangreb kan ikke bare fortsætte

32 gange blev landmænds husdyr i 2022 angrebet af ulve. Det er en fordobling i forhold til året før. Samtidig vokser antallet af ulve - der er ikke bare tale om nogle strejfere. De danner par og får unger og bestanden stiger. Det er ikke en udvikling, det er ansvarligt at lukke øjnene for.

At være landmand og komme på marken og se dræbte, skambidte får er en hæslig oplevelse. Det kan ikke være rigtigt, at det problem bare skal vokse og vokse, og der er i hvert fald et par mulige fokus-områder, som der bør ses nærmere på for at vende udviklingen. Danmark er ikke Sverige, hvor der er masser af plads til ulve. Husdyr - og mennesker - skal beskyttes bedre.

Ulven er omfattet af EU’s såkaldte habitat-direktiv, og det omfatter som udgangspunkt et forbud mod forsætligt drab. Men under særlige betingelser kan Miljøstyrelsen give dispensation fra reglerne, der freder ulve.

Det kan ske med henvisning til den offentlige sundhed og sikkerhed eller for at forhindre alvorlig skade på besætninger. Det drejer sig i særlig grad om ulve, der mangler instinktiv skyhed over for mennesker og gentagne gange opsøger områder med mennesker. Det kan også være tilfælde, hvor en ulv specialiserer sig i at angribe husdyr - endda indenfor en ulvesikret indhegning. Dertil kommer så ulve, der angriber hunde eller rabiessyge ulve.

Og så kan der være egentlige nødværge-situationer, hvor der ikke er tid til at kontakte Miljøstyrelsen eller andre. Nødværge sorterer under Justitsministeriet, og bestemmelsen giver mulighed for straffrihed, hvis et drab på en ulv er nødvendigt for at »modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb fra ulven«, som det udtrykkes i Justitsministeriet.

Udviklingen med stadig flere ulve i Jylland bekymrer flere fagfolk.

- Vi frygter, at der kommer så mange ulve, at vi vil se flere og flere angreb. Og det vil kun optrappe konfliktniveauet i et i forvejen konfliktfyldt farvand , siger Karen Post Bache, der er naturchef i Landbrug & Fødevarer til Altinget.dk og til samme medie siger seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Bo Håkansson:

- Bekymringen for, at vi se flere ulveangreb på husdyr, er reel. Panikken vil indtræde, hvis man politisk læner sig tilbage og gør ingenting.

Et andet fokus-område med voksende ulvebestand må være bedre og flere ulvesikrede hegn. Udviklingen har vist, at ulvehegn har en god, præventiv virkning. Som reglerne er nu, er det dog kun i to ulve-zoner, Midtjylland og Vestjylland, at landmænd kan få offentligt tilskud til ulvehegn. Men ulvene løber altså ikke rundt med sikker viden om, hvor i Jylland de er. Og der er set ulve både i Sønderjylland og Nordjylland.

Hvis man forestiller sig, at der blev set ulve i Dyrehaven nord for København, er fornemmelsen unægtelig, at der politisk ville blive handlet hurtigere og mere effektivt i forhold til ulve-faren. Det giver i hvert fald mening at give tilskud til ulvehegn i flere områder af Jylland. Når hegnene har en god virkning, mindskes de statslige udgifter også til erstatninger til de landmænd, der oplever ulveangreb på besætninger. Samlet var erstatningsbeløbet sidste år på over 380.000 kroner.

Selvtægt er ikke godt - heller ikke på dette område. Men for at undgå det bør den poltiske verden både være opmærksom på dispesations-muligheder fra EU-reglerne og for støtte til øget udbredelse af ulvehegn. Samtidig kunne det - om muligt - være vigtigt at få et lavt max-antal for ulve i Danmark på plads.

Den voksende udbredelse af ulve taler absolut ikke for at vælge at gøre - ingenting.

O.D.