Juletid og fødselsdag i Norge

Signe Nautrup sender løbende rejsebreve hjem fra Norge, hvor hun bor og arbejder i nogle måneder efter at have færdiggjort sin studentereksamen i Skive. Her har hun blandt andet stiftet bekendskab med norske juletraditioner

Udgivet:12. januar 2022, 10.05

Læsetid:4 minutter

Af Signe Nautrup Skive

REJSEBREV Efter at have tilbragt et par dage i hytten, kom lyden fra en notifikation på min mobil; Det var en af mine chefer, der skrev, at jeg denne dag skulle have min første oplæringsvagt kl. 17. Jeg var meget spændt på at komme i gang, men selvfølgelig også en smule nervøs. Da jeg havde gået cirka 10 minutter fra min hytte i snevejret, ankom jeg til hotellet. Her blev jeg mødt af en af cheferne, som tildelte mig to tjenerskjorter. Derefter viste hun mig hen til en trappe, der førte til personaleomklædningsrummet. Da jeg havde klædt om, kunne min vagt omsider begynde.

Selvom de fleste af mine kollegaer var norske, mødte jeg to andre danske piger, som arbejdede i henholdsvis caféen og restauranten. De boede i en anden hytte, der kun lå få meter fra hotellet. Den ene af dem fortalte mig, at hun havde arbejdet på hotellet igennem hver vintersæson de seneste tre år. Den anden havde arbejdet her siden september. De var begge lidt ældre end mig. To af mine norske kollegaer havde et studie ved siden af deres arbejde. De gik nemlig på universitet i Kongsberg, som ikke lå så langt herfra.

»Pinnekjøtt«

På denne vagt skulle vi servere 3-retters menu for et stort selskab. Derfor blev de mange borde uddelt til tjenerne, hvorfra vores opgave hver især, var at sørge for drikkevarebestillinger gennem aftenen.

Der var mange norske drikkevaremærker som var nye for mig. For eksempel solgte de den norske sodavand »Solo«, som svarer til Fanta. Også de mange vinmærker var fremmede for mig. De fleste af hverdagene som disse, skulle vi servere enten 3-retters menu eller 2-retters menu. Gæsterne bestod primært af firmaer, der brugte hotellet til at afholde teambuilding og kurser. Derfor var der som regel tale om store forsamlinger. Men i weekenderne afholdtes der julebord. Julebord svarer til julefrokost i Danmark, og de serverer også langt hen ad vejen det samme som vi gør i Danmark; kartofler med brun sovs, flæskesteg og rødkål. Dog havde de ikke tradition for at spise and juleaften - i stedet viste »pinnekjøtt« sig at være en traditionel norsk del af julebordet. »Pinnekjøtt« er tørret og saltet lamribbe, men eftersom jeg ikke bryder mig om smagen af lam, fik jeg ikke smagt på kødet, på trods af de mange opfordringer fra mine norske kollegaer. Til gengæld fik jeg smagt den norske version af risalamande, kaldet »riskrem«. Den smagte ganske fint, men jeg foretrækker nu alligevel den danske version, fordi den indeholder hakkede mandler. Her i Norge spiser de desuden risalamande med jordbærsauce frem for kirsebærsauce.

Hyggelige familiejuleborde

På fredage og lørdage blev der serveret almindeligt julebord, hvor gæsterne primært bestod af personale fra forskellige, mindre virksomheder. Heriblandt fik vi besøg af medarbejderne hos den lokale Kiwi. Men også brandmændene fra Flesberg brandstation, som i øvrigt lå få huse fra min hytte, kom på besøg for at smage årets julebordsbuffet.

Til disse juleborde var brændevinen akevitt nærmest obligatorisk. På trods af at akevitt også købes i Danmark, tillod jeg mig at sammenligne den med snaps, fordi dét jo nærmest også er essentielt til julefrokoster i festlag. Dog konstaterede jeg at smagen var meget forskellig fra snaps, da jeg på en fridag fik lov at smage den sammen med et par af mine andre kollegaer. Jeg syntes den var langt mindre kraftig i smagen og gav en mild eftersmag. Efter at selskaberne havde spist julebordsbuffet i hotellets restaurant, blev de fulgt ned i pejsestuen, hvor der var en bar samt livemusik fra det norske band, XO-duo.

På søndage holdt hotellet familiejulebord. Det var stort set det samme som julebordet på fredage og lørdage bortset fra, at der naturligvis blev skænket langt mindre alkohol. Derudover kom julemanden altid på besøg og uddelte små slikposer til alle børnene. Alt i alt kunne jeg bedst lide at servere til familiejuleborde, fordi de havde den mest hyggelige stemning. Derfor var jeg også velfornøjet, da jeg i kalenderen så, at min fødselsdag lå på en søndag. Derfor havde jeg en rigtig god 19-års fødselsdag, skønt jeg skulle tilbringe det meste af dagen på at arbejde.

Tilbage til Danmark

I denne uge afholdt den norske statsminister et pressemøde, der i høj grad begrænsede hotellets mulighed for at afholde julebord med samme kapacitet som tidligere.

Pressemødet udsprang fra en kæmpe stigning af smitte - især fra den nye omikron-variant. Restriktionerne førte til, at hotellet slet ikke ville kunne have plads til de mange selskaber, fordi der højst måtte være 200 personer i salen og fordi der skal være mindst to meters afstand mellem de siddende gæster.

Derudover skabte pressemødet en sådan frygt, at størstedelen af de bookede selskaber, besluttede sig for at aflyse. Derfor var hotelledelsen nødt til at meddele mig, at jeg ikke ville kunne få flere timer, fordi de var nødsaget til at give de få tilbageværende timer til de fastansatte. Det er en ærgerlig, men forståelig beslutning. For at få det sidste ud af min tur, har jeg besluttet mig for at tage et par dage til Oslo, før jeg vender snuden mod Danmark.

Signe Nautrup Nielsen har den seneste tid boet og arbejdet i Norge. Privatfoto