Dem skal du invitere til dit rød løber-arrangement: Skive-egnen hitter på kendis-top 10

22. juli 2021, 15.21

Rosa Kildahl. Arkivfoto

KENDISLIV Hver uge udgiver PB ACTION Fest & Eventbureau en top 10 over de kendisser, som kan være værd at invitere på den røde løber til gallaer og premierer, hvis man som arrangør vil sikre sig medieomtale.

I denne uger omfatter listen ikke færre end tre kendisser med lokal tilknytning til Skive-egnen.

Det er selvfølgelig cykelrytter Jonas Vingegaard fra Glyngøre, der indtager 1. pladsen af listen, og hans svigermor Rosa Kildahl, også Glyngøre, kendt fra bage- og dansedyste på de nationale tv-kanaler, kommer lige i hælene på ham med en anden plads.

På en 8. plads af den såkaldte VIP-liste finder man Lene Beier, der oprindeligt er fra Skive og i dag er kendt for adskillige tv-vært-roller.

De tre lokale kendisser er på listen i selskab med blandt andet de to skuespillere Rosalinde Mynster og Bodil Jørgensen og komiker Christian Fuhlendorff.

Indlæser debat...