112

Skibonit virkede nervøs, da han blev stoppet af politiet: Havde bilen fuld af hash

14. oktober 2021, 08.42

Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

112 OBS: Seneste nyt i sagen i linket herunder:

Læs også
Dommer varetægtsfængsler 36-årig: Skibonit i grundlovsforhør nægter hashsalg trods tre kilo hash i bilen
Abonnement

En 36-årig mand fra Skive vakte betjentenes mistanke, da han blev stoppet af politiet i Viborg onsdag.

Betjentene bemærkede, at manden virkede synligt nervøs, da han så de blå blink i bakspejlet og rullede vinduet ned for at tale med ordensmagten.

Og det var med god grund. For på grund af mandens adfærd, gav politiet lige bilen et lidt grundigere tjek, og det gav bonus.

Med sig havde manden hele tre kilo hash, hvilket - afhængigt af kvaliteten - kan indbringe et sted mellem 150.000 og 240.000 kroner på gadeplan.

Manden blev anholdt og fremstilles torsdag morgen i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Læs også
Politiet overrasket under besøg hos sallingbo: - Jeg kan ikke huske, at vi har fundet så mange forskellige stoffer på samme sted
Abonnement
Læs også
Bagholdsangreb på tre skibonitter i Aarhus var hævn: - Det var jer, der gjorde det for tre år siden
Abonnement