Anders Bøge vasker hænder

Udgivet:23. maj 2023, 12.17

Læsetid:2 minutter

Ørslevkloster Skole.

Af Morten Jensen. Margretevej 7800 Skive

SKOLER Anders Bøge vasker hænder. Anders Bøge fremturer med en undren over Skive Byråds beslutning om, at lukke overbygningen på Aakjærskolen i Skive. Anders Bøge vil have maksimal åbenhed om grundlag for at ændre struktur, når der gælder Skive Kommunes skoler og daginstitutioner. Det kan jeg absolut tilslutte mig.

Men hvad er problemet i at lukke en overbygning, når halvdelen af skoledistriktets forældre vælger Aakjærskolen fra pga. den massive indvandring, der påvirker hele i Skive midtby? Anders Bøge og SF mener at deres ændringsforslag på nedenstående 7 punkter finder ca. 15 millioner i årlige driftsmidler gennem strukturændringer. SF mener selv at deres ændringsforslag vil have en positiv effekt på kommunens bosætning. Jeg mener at det vil lukke store dele af Skive Kommune. Oplandets børn skal ikke tilbringe meget af deres vågne tid i gamle, udslidte og partikelforurenende busser:

1: Ørslevkloster skole lukkes og vil fremadrettet høre under Nr. Søby eller Højslev Skole.

2: VSD Rødding Undervisningsafd. nedlægges og vil i stedet indgå i VSD Balling

3: Hem skole nedlægges og vil i stedet høre under Skivehus skole.

4: Durup skole nedlægges og vil fremadrettet høre under Glyngøre Skole.

5: Overbygning tilbage til Glyngøre Skole. Hvad hjælper det når man i Glyngøre ikke bakker op om skolen og i stedet sender børn til Nykøbing eller privatskolen i Skive?

6: NØSD Fursund skole nedlægges eller NØSD Breum nedlægges og de to enheder sammenlægges.

7: NØSD Jebjerg og Oddense skole bliver til en enhed.

Anders Bøge deltog efter en del tovtrækkeri, på borgermødet Nr. Søbyhallen tirsdag d. 9/5 vedr. Vinkel Biogas. Her påstod han i forlængelse af borgernes utilfredshed med lukning af børnehaven i Dommerby at have fremsat forslag til skolestrukturen om, at bygge en helt ny skole til erstatning for Nr. Søby og Højslev Skole.

Det er tydeligvis usandt iflg. det dokument SF selv har lagt ind i forhandlingerne om strukturdebatten på skoleområdet og som også er bilag til det forestående ØK-møde.

Det er tilsyneladende ikke meget ,man kan stole på, når det kommer fra Anders Bøge, og hvad han ellers fremsatte, af tomme løfter på borgermødet i Nr. Søbyhallen vil kun fremtiden vise.

Indlæser debat