DET ER DIT VALG - KV21

Handicapområdet

23. oktober 2021, 10.24

Per Jeppesen.

HANDICAP Kære Lilly

Fuldstændig enig med dig i at besparelserne på handicapområdet er gået alt for vidt siden kommunalreformen så dagens lys. Derfor er jeg også glad for og stolt over at området i denne område generelt har undgået besparelser. Da der i foråret var akut behov for etablering af tilbuddet på Parcelvej blev det oplyst, at driften i indeværende år kunne holdes indenfor budgettet og i forbindelse med budgettet blev vi oplyst at man ligeledes kunne finansiere halvdelen af udgiften via opsparet overskud og at det således ikke ville påvirke andet indenfor området.

Der er dog ingen tvivl om at der i løbet af den næste periode skal afsættes midler til tilbuddet og det er mit indtryk at der også er politisk vilje hertil. Og må indrømme at vi er lige så uforstående overfor besparelsen til madfremstilling men er sikker på at nogen fra de to største partier i byrådet kan svare herpå. Når man indgår et budgetforlig tager man jo det søde såvel som det sure med men vi undrer da os over at det var nødvendigt med denne besparelse.

Til gengæld glæder vi os over at vi nu endelig kan få en lidt højere normering på vores boenheder i forbindelse med indførelse af klippekortsordningen ligesom vi glæder os over at vi til næste år kan tilbyde flere arrangementer for brugerne af vores dagtilbud indenfor socialområdet.

Indlæser debat