Professor ser vigtig forskel på boligmarked nu og før krisen

Råd ventes at opfodre til indgreb på boligmarkedet. Men det er følge professor mere robust nu end ved krisen.

21. juni 2021, 05.00

Der har været særdeles meget fart på boligmarkedet. Dele af udviklingen minder om den, der blev set op til finanskrisen, vurderer professor. (Arkivfoto)

KØBENHAVN Hvis man synes, at udviklingen på boligmarkedet minder lidt om den i årene op til, at boblen sprang inden krisen i 2008, er man ikke helt gal på den.

Der er nemlig flere ligheder, vurderer Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Bussiness School.

Priserne er steget kraftigt - især i storbyerne og for ejerlejlighederne - og der tages igen flere afdragsfrie lån. Men der er også vigtige forskelle, som gør, at boligejerne er mere robuste nu.

- En meget vigtig forskel er, at reguleringen af boligmarkedet blev lempet i perioden op til krisen. Efter finanskrisen er der kommet en opstramning, siger han.

Blandt andet er der i 2015 kommet krav om, at man skal lægge minimum fem procent af købsprisen i udbetaling, når man køber en ejerbolig.

Markedet går dog alligevel rigtig hurtigt, vurderer Jesper Rangvid, der i kølvandet på finanskrisen var med til at lave en rapport, der granskede årsagerne til den. Han mener, at der bør gribes ind:

- Jeg snakker ikke om en stor bazooka, men små præcise indgreb. Øverst på min liste står de afdragsfrie lån, siger professoren.

De afdragsfrie realkreditlån blev lovlige i 2003 og spillede ifølge professoren en stor rolle bag prisudviklingen op til finanskrisen.

Siden 2012 har interessen været aftagende, men sidste år var der ifølge tal fra Nationalbanken den første væsentlige stigning siden dengang.

I maj pegede banken også på, at der er grund til at se på et krav om afdrag for højt gældsætte boligejere.

- Det er ikke på samme niveau som inden finanskrisen, men giver mindelser om de tider, siger Jesper Rangvid.

Han peger også på rentefradraget som et sted, der kan sættes ind. Det lader danskere, der betaler renter, betale mindre i skat.

Renten er dog lav, så det er et godt tidspunkt at fjerne det, da konsekvenserne ikke er store ifølge Jesper Rangvid.

Han melder sig dermed i koret af folk, der opfordrer til et indgreb. Samme melding er kommet fra Nationalbanken og Finanstilsynet.

Det er hidtil blev afvist af regeringen, men mandag kan der måske komme anledning til at genoverveje udmeldingen.

Her mødes Det Systemiske Risikoråd - statens finansielle risikoovervåger - som allerede har flaget for, at de formentlig vil opfodre til et indgreb.

Det er ikke kun den enkelte boligejer, som en brast boligboble risikerer at ramme. Det kan risikere at ramme hele økonomien.

- Et eksempel kan være, at boligpriserne falder, så falder friværdien, og så kan vi ikke låne til at få lavet et nyt køkken.

- Så har tømrerne ikke noget at lave, og så går det ud over medarbejderne, forklarer Jesper Rangvid.

/ritzau/

Indlæser debat...