
Kom over i den modsatte vejbane: Personbil kolliderede med lastbil - chauffør forsøgte forgæves at undvige
Politiet kan tirsdag morgen ikke oplyse yderligere om kvindens tilstand
Udgivet:24. januar 2023, 09.10
Læsetid:1 minut
Arkivfoto
FÆRDSEL En 40-årig kvinde fra Mønsted-området blev mandag eftermiddag kørt på sygehuset, efter hun havde været part i et færdselsuheld på Holstebrovej ved Mønsted.
- På grund af uopmærksomhed kom kvinden over i den modsatte vejbane, hvor hun stødte sammen med en lastbil. Lastbilchaufføren prøvede at undgå et sammenstød ved at køre ud i rabatten, men det kunne ikke undgås, siger politikommissær Peter Søndergaard fra lokalpolitiet i Viborg.
Politiet har tirsdag morgen ikke nyt om kvindens tilstand.
Det var en 52-årig mand med udenlandsk oprindelse, der sad bag rattet i lastbilen, og han var altså ifølge politiet uden skyld i ulykken.


32-årig kvinde gik amok: Ville skære halsen over på ekskæreste

