Krig mellem kommuner og region endegyldigt forbi

Udgivet:28. november 2022, 14.18

Læsetid:1 minut

Ib Bjerregaard.

Af Ib Bjerregaard (V). regionsrådsmedlem medlem af forretningsudvalg og hospitalsudvalg, medlem af Danske Regioners Sundhedsudvalg Vandhøjen 4, 8800 Viborg

1 år siden

POLITIK Krigen mellem kommuner og region endegyldig forbi, Ja, det håber og tror jeg på.

Gang på gang er borgerne kommet i klemme mellem kommune og region, når vi taler sundhed. Eksemplerne er mange og regionen gav kommunerne skylden og kommunerne omvendt. Hvem skulle nu betale? Men nu er der lys forude til gavn for patienterne. På regionsrådsmødet i går punkt 9 med den rammende overskrift »samarbejdsaftale om gevinsthåndtering ved fælles udbud« skete der noget helt nyt.

Region Midt og Syddanmark har sammen med kommunerne gennemført et udbud på Stomiområdet - selv om det koster ekstra for regionerne. Der bliver en gevinst for kommunerne, og 6,5 mio. af den gevinst skal nu bruges til sundhedsklyngesamarbejdet. Det er et nybrud og tegner meget lovende for arbejdet i den nye struktur med sundhedssamarbejdsudvalg og klyngesamarbejderne. Jeg er selv udpeget til sundhedssamarbejdsudvalget og til arbejdet i Midtklyngen ( Silkeborg, Skive og Viborg) med første møde i næste uge. Det ser jeg meget frem til sammen med kollegaer fra regionsråd, administrativ personale fra kommune, region og hospital samt de 3 borgmestre fra Silkeborg, Skive og Viborg kommuner. Foreløbig har der været møde i sundhedssamarbejdsudvalget dækkende hele regionen. Det viste stor engagement fra alle deltagere og først prioritet er, at vi bliver bedre til psykiatrisamarbejdet - særlig inden for børn- og ungdomsrådet. Det er der også stort behov for, - og med alle partiers udmeldinger i valgkampen om styrkelse af psykiatrien lover det godt for, at der også bliver flere resurser tilført.Jeg tror langt om længe oprigtig på, at alle parter i fremtiden kan finde sammen om nogle sammenhængende løsninger for borgerne. Jeg glæder mig til at presse på for at det kommer til at ske, som alle ønsker.

Indlæser debat