Kan vi kalde på en voksen?

Af Brit Thomsen Skive

SKOLE Som mor til 3 børn, der alle har gået/går på Aakjærskolen, var det med både tristhed og stor forundring, jeg modtog nyheden omkring lukning af overbygningen på vores gamle prægtige midtby-skole.

Da jeg tilbage i 2005 stod med min førstefødte i hånden, var jeg ikke i tvivl: Det var Aakjær, som skulle tage vare på mine børns skolekarriere. Et valg jeg aldrig har fortrudt. Heller ikke selvom jeg i forbindelse med mit 3. barns skolestart så en begyndende flugt fra skolen. I 2017 førte det til et brev henvendt til daværende skolechef om problemet. Vi oplevede som forældre, at vores skole blev valgt fra grundet et stigende antal tosprogede. Eftersom inklusion er at betragte som en fælles samfundsopgave, undrede vi os over, hvorfor opgaven ikke blev fordelt mellem skolerne omkring midtbyen. Men vi fik svaret, at man ikke ønskede fra politikerside at gribe ind. Ansvaret for inklusionen i byen landede derfor på Aakjærskolen alene. Jeg må som forældre sige, at skolen har løftet opgaven til UG. Et kig i vores skolegård en tilfældig dag viser mig, at mine etniske danske unger løber rundt i leg med mange andre nationaliteter - alle pludrende på dansk og i gang med en masse aktiviteter. Som de glade åbne børn de alle er. De tænker ikke på alle mulige barrierer - hverken i skolegården en torsdag formiddag eller i kirken sidste dag inden jul, hvor alle børn skråler med på julens salmer - uanset hvad de end måtte tro på, når de bagefter trasker hjem for at holde juleferie.

Med stolthed kan jeg sige, at mine børn har gået deres barnesko flade på Aakjærs gange i et væld af rummelighed. De er omgivet af lærere og pædagoger, der hver eneste dag tager imod med åbne arme og smil. Der bliver stillet både sociale som faglige krav til dem, og lærernes stolthed og glæde over deres skole smitter af på børnene. De vokser i et miljø af nærvær og inspiration.

Med stolthed kan jeg også konstatere, at en almindelig onsdag eftermiddag sidder der pludrende piger fra alle mulige nationaliteter omkring mit spisebord og snakker om alt mellem himmel og jord, mens de spiser lidt eftermiddagsmad sammen. De lærer mig om EID og om alverdens eksotiske retter - men mest af alt lærer de mig om at være et åbent menneske i en åben verden.

Nu vil man så fjerne overbygningen fra vores skole. Naturligt nok så søger vi forældre efter en logisk forklaring på det valg. Jeg har derfor været inde og nærlæse den rapport, som eksperter blev bedt om at lave over skolevæsenet i Skive Kommune i forbindelse med den store strukturomlægning.

Til stor undren kunne jeg læse, at man blandt andet konkluderede, at Skive Kommune bruger mange flere penge end gennemsnittet på at holde liv i små skoler. Samtidig med, at vi faktisk har et af landets billigste skolevæsener. Ikke positiv læsning.

Gennemsnitsstørrelsen på en skole i Skive er langt under landsgennemsnit, fordi der er nogle MEGET små skoler, som koster mange penge at holde kørende, som trækker ned i gennemsnittet. De små skoler, som i forvejen ligger lige omkring spærregrænsen allerede, står til inden for de næste 5 år at blive endnu mindre … Eneste område i Skive Kommune, som står til vækst, er midtbyen. Altså Aakjærskolens distrikt. Hvordan hænger det sammen med, vi ikke skal have en overbygning? Konklusionen var faktisk i rapporten, at man anbefalede politikerne at se på de små skoler og begynde at bruge flere penge på kerneopgaven - undervisning og nærvær med børnene - og færre penge på at holde liv i alle skoler. Altså børn fremfor bygninger. Derudover viste rapporten overraskende nok, at flere børn fra oplandet søger ind mod de større skoler i Skive, fordi forældrene finder distriktsskolerne for små. Altså forlader børnene deres eget distrikt i jagten på en større skole. Hvilket jeg faktisk har oplevet næsten hvert eneste år i mine børns klasser. Efter en sommerferie er der oftest en ny elev eller to til årgangen af forskellige årsager. – Lad mig lige tilføje: etniske danske såvel som ikke etniske danske. Altså er der stadig danskere, der vælger vores skole til!

Derudover scorer skolens bygninger topkarakter - holdt op imod flere af de små der scorer bundkarakter på bygningernes tilstand. Karaktermæssigt scorer Aakjærskolen også højt - hvor jeg har lyst til at indskyde lidt pral omkring skolens høje faglige niveau, eftersom mit andet barn går i 9. klasse nu. Set her fra første række kan jeg kun sige: JA! Årgangens tre 9. klasser brager lige nu igennem med flotte, høje karakterer til eksamen.

Jeg blev nysgerrig på det her og kiggede videre i CEPOS´ årlige statistik over grundskolernes faglige løfteevne. Der placerer Aakjærskolen sig blandt de godt 320 bedste skoler ud af landets 1400 grundskoler. Altså blandt de 25% bedste i landet.

Derudover skabte Aakjærskolen idrætsklasserne ud af ingenting for få år siden på en opfordring fra kommunen. Vores ildsjæle af lærere lagde sig i selen og gik i kast med opgaven - hvilket nu er en bragende succes. Mit yngste barn drømte om, at hun om et år skulle i selvsamme idrætsklasse. Den flyttes nu til Brårup - på trods af at kommende forældre har valgt den til ud fra de allerede givne rammer. Min egen kommer ikke i idrætsklassen nu. Placeringen er ikke hensigtsmæssig mere og jeg kan høre blandt forældre, at jeg ikke er alene om den holdning. Aakjærskolen ligger godt placeret midt imellem byens skoler og banegården, så den er nem at komme til for mange. Så igen: man undres.

Min undren blev større og større, og jeg blev faktisk mere fortvivlet, jo mere jeg læste. For det holder jo ikke stik med den beslutning, der så træffes her. Sideløbende kom det så frem, at kommunen skal bruge vores ene fløj - den ud mod Møllegade - til de ældre. Den med vores faglokaler og administration. Som man så vil bruge en formue på at bygge nye af i hovedbygningen. Så jeg sidder nu tilbage med en rigtig trist erfaring: Her i Skive vægter vi bygninger over børn. Vi vægter at holde liv i alle skoler uanset størrelse og bruger derfor uhensigtsmæssigt mange penge på bygninger og for få penge på kerneopgaven: børnene. Det er nok ikke den bedste reklame, hvis vi skal forsøge at vende det faldende børnetal og lokke nye børnefamilier til vores by.

Undskyld mig kære politikere - hvordan kan I se jer selv i øjnene? I flytter rundt på børnene med et års varsel, i noget der mest af alt ligner en panisk beslutning lige før lukketid. Stik imod anbefalingerne i den rapport, I brugte mange skattekroner på at få udrettet. Jeres plan virker ikke langtidsholdbar. Flytter I så bare børnene rundt igen om 5 år, når de små skoler er under spærregrænsen? Eller laver I så bare en ny endnu lavere spærregrænse? Venter I bare på forældrene i yderområderne selv vælger skolerne fra, når de ikke orker lægge børn til flere samlæste timer? Og hvor skal alle de børn så være, når I lukker overbygningen i den skole der ligger i det mest børnerige distrikt? Kigger man lidt videre har I også planer om at lukke vores skoles forsyningskæde ved at lukke Apoteker Norgaards Børnehave. Er der i virkeligheden en skjult plan om at lukke midtbyskolen? Vores skole ligger tæt på to skoler med overbygning – når I fjerner de store flytter mange af de små søskende med. Er det jeres måde at undgå at være dem, der tager ansvaret for at lukke skoler på jer? I så fald burde I skamme jer!