112

Bekymrede vidner ringede til politiet: 28-årig ville ikke anmelde voldsomt overfald

Ifølge vidner, der ringede til politiet, var der to gerningsmænd om overfaldet

Udgivet:30. januar 2023, 14.54

Læsetid:1 minut

Arkivfoto

Pauli Vendelbo
Journalist| pv@skivefolkeblad.dk

1 måned siden

VOLD Vidner så søndag aften klokken 18.45, hvordan en mand først blev overfaldet af to gerningsmænd og derefter tildelt flere spark.

Det skete i krydset mellem Henrik Lunds Vej og Vesterled i Skive.

- Vi fik en anmeldelse om volden, og vi kørte dertil. Vi fandt også manden, der var blevet overfaldet. Han er 28 år og kommer fra Skive, men han var ikke særlig samarbejdsvillig. Så i første omgang skulle han lige sove på tingene, for han vidste ikke, om han ville melde overfaldet, selv om han indrømmede, at der havde været nogle uoverensstemmelser mellem ham og de to andre personer, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Læs også
<span>Politirapporten:</span> Spritbilist kørte rundt med kanonslag i handskerummet og ungersvend krænkede politiets husfred <span>Politirapporten:</span> Spritbilist kørte rundt med kanonslag i handskerummet og ungersvend krænkede politiets husfred
Læs også:
Politirapporten: Spritbilist kørte rundt med kanonslag i handskerummet og ungersvend krænkede politiets husfred