GALLERI: Så er der galla på gymnasiet

Lørdag eftermiddag ankom Mr. Bean, Traktor Tom, Pony-Ekspressen og alle de andre køretøjer til galla med festklædte unge

Udgivet:30. april 2022, 14.49

Læsetid:1 minut

1 af 22

UNGDOMSLIV Solen ydede det foregående store pudsearbejde retfærdighed lørdag eftermiddag, da sidsteårseleverne fra STX og HF på Skive Gymnasium ankom standsmæssigt i nydelige køretøjer ved gymnasiets hal. Fantasien kendte øjensynligt ingen grænser, så udvalget af køretøjer var særdeles bredt og spændte fra alt fra en indkøbsvogn, over en Mr. Bean-bil til store amerikanerbiler.

Lørdag aften er der gallafest, men inden de 162 fedtklædte unge kan sætte sig til bords og nyde en lækker menu og skåle med hinanden, var der lørdag eftermiddag lancier med forældre og andre nysgerrige som tilskuere. For at gøre plads til alle måtte eleverne danse lancieren ad to omgange.

I løbet af halvanden time indfandt alverdens slags køretøjer sig på parkeringspladsen, hvor den røde løber var rullet ud til at modtage de unge mennesker, der var festligt og elegant klædt.

Skive Folkeblads fotograf Lindy Jørgensen kiggede forbi for at forevige nogle af de smukke, unge menneskers ankomst.

Indlæser debat