Alle skal testes: Coronasmitte på lokalt ældrecenter
Alle på plejecentret skal nu testes, ligesom også alle nære kontakter til smittede skal det
Udgivet:18. november 2021, 14.37
Læsetid:1 minut
Alle på plejecentret skal nu testes, ligesom også alle nære kontakter til smittede skal det
Udgivet:18. november 2021, 14.37
Læsetid:1 minut
Højslev Ældrecenter er ramt af coronasmitte. (Arkivfoto) Tt News Agency/Reuters
CORONA De seneste dage har Højslev Ældrecenter været ramt af coronasmitte.
Det bekræfter Lars Olesen, der er pleje- og visitationschef i Skive Kommune.
- Jeg kan fortælle, at der er coronasmitte på Højslev Ældrecenter, men jeg kan ikke sige noget om, hvor udbredt det er, siger Lars Olesen.
Han slår dog fast, at ingen er i tvivl om, hvordan smitten skal tackles.
- Når der er kommet coronasmitte ind på et af vores plejecentre, skal alle på plejecentret testes for corona. Og det sker ved, at en særlig Covid-bil kommer ud til centret, siger Lars Olesen.
Og de nære kontakter til eventuelt smittede skal testes.
- Og det skal ske på fire og seks dage efter, man har været i kontakt med den smittede, og derfor skal der testes, indtil der har været syv dage uden nye tilfælde, siger Lars Olesen.