Folkeskolen er til eksamen hver dag

Udgivet:08. august 2022, 10.09

Læsetid:3 minutter

Så er ferien forbi. I denne uge vender skolebørnene tilbage til en hverdag med læring. Vi vil se nye årgange glæde sig til at åbne de første skolebøger og tage hul på et spændende nyt kapitel i livet. Dannebrog hejses, og forældrene tager billeder. Men imens det står på, bliver eksperter igen og igen spurgt, om vi dog ikke kan gøre det med skolegangen bedre. For forældrenes og samfundets skyld. Og først og fremmest forhåbentlig til gavn for børnene.

Man må antage, at nogle af de samme eksperter er blevet taget med på råd, når der de seneste år er blevet lagt store planer for skolerne.

Alligevel er vi endt med samme skuffende debat hver gang. Inklusionen blev ikke den tiltænkte succes; de længere skoledage virkede slet ikke efter hensigten. Og senest har Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, båret en ny skuffelse frem i debatten. Skolerne i Danmark formår slet ikke at give eleverne lige muligheder. Trods alle anstrengelser klarer børn af ufaglærte sig stadig markant dårligere gennem skolelivet, mens børn af f.eks. akademikere kommer ud af skolen med de bedste eksamener og er klar til at gå videre til den øverste uddannelseshylde.

I sidste uge kom SF så frem til, at vi måske alligevel får de bedste resultater af folkeskolens anstrengelser, hvis det seneste skoleforlig bliver droppet, og den enkelte skole får den fulde frihed til at gøre, hvad de vil i det daglige, bare de lever op til folkeskolens formålsparagraffer.

Den samme frihed kan den enkelte skoleleder melde videre ud til sine lærere. Spørgsmålet er så, hvor langt fornyet gejst og begejstring som følge af øget selvbestemmelse rækker til at trække folkeskolen fri af lang tids enerverende diskussioner om manglende resultater og kvalitet.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har i hvert fald en pointe, når hun fastslår, at regeringen - uanset et eventuelt frihedsbrev - til enhver tid skal kunne gribe ind over for skoler, hvor det halter med trivsel og faglighed.

Alle har en mening om folkeskolen, og det kan til tider være ganske udfordrende at skille berettiget kritik fra usaglig brok. Hvad, der ikke kan være uenighed om, er, at skolens evne til at bære alle elever igennem på en god måde efterfølgende er afgørende for elevernes trivsel senere i livet.

Derfor er det uanset frihedsbreve og respekten for lærernes arbejdsro nødvendigt, at der løbende bliver gjort et stykke arbejde for at afdække, hvad folkeskolen ikke lykkes med, så der kan sættes ind for at forbedre kvaliteten af læringen og trivslen, hvor det er nødvendigt. Arbejdsglæde hos fagpersonerne gør det ikke alene.

Det gør penge heller ikke. Men med KL’s nylige udmelding om, at økonomien i fremtiden næppe vil række til det nuværende kommunale serviceniveau, er der lagt op til øget pres på skoleområdet for at få det optimale ud af hver eneste krone.

I kommuner som Skive er man i forvejen presset, fordi et vigende elevtal gør det dyrere at drive skolerne, når få elever er fordelt på mange lokationer. Det koster at ville bevare de mindre byers skoler og/eller overbygninger.

Om prisen er værd at betale, handler ikke kun om skolevæsenet. Det handler også om lokalsamfundenes overlevelse. Men på et tidspunkt bliver skolers elevtal så små, at det er svært at forestille sig, at undervisningens kvalitet kan undgå at blive påvirket negativt.

Og så kan politisk handlingslammelse blive dyr, om end intentionerne er nok så gode.

Der er altid nok at tage fat på, når det gælder folkeskolen. Men det er altid værd at huske, at skolevæsenets ansatte ikke står alene med ansvaret for, om børn og unges indlæring og trivsel kan bestå eksamen i dette land.

Når forældre, politikere og diverse organisationsfolk har travlt med at svinge pisken over »den elendige folkeskole«, må man håbe, at de også tager sig tid til at kaste et kritisk blik i spejlet, inden de fælder dom.

tj

Indlæser debat