112

Efter alvorlig ulykke på hovedvej: 19-årig er stabil og uden for livsfare

En ung mand blev efter et alvorligt uheld ved Mønsted fløjet med helikopter til Skejby

Udgivet:18. februar 2022, 09.01

Læsetid:1 minut

Foto: Steen Don

Cecilie Bisgaard
| ceb@skivefolkeblad.dk

ULYKKE Det vides endnu ikke helt, hvad der fik en 19-årig mand fra Viborg til at trække over i den modsatte kørebane, men sikkert er det, at det endte i et alvorligt færdselsuheld.

Omkring klokken 12.45 torsdag var han kommet kørende ad Holstebrovej i Mønsted, hvor han af ukendte årsager begyndte at trække over i den modsatte side af vejen. Her kom en lastbil kørende, og føreren af den - en 33-årig mand fra Farsø - nåede kun at trække en smule til højre og ud i rabatten, inden sammenstødet skete.

Det var ikke et direkte sammenstød, og de to køretøjer ramte således hjørne mod hjørne.

Læs også
<span>Efter ulykke:</span> Bilist fløjet direkte til operationsbordet <span>Efter ulykke:</span> Bilist fløjet direkte til operationsbordet
Læs også:
Efter ulykke: Bilist fløjet direkte til operationsbordet

Uheldet var så alvorligt, at den første melding lød på, at den unge mand muligvis var død, men ambulancefolkene, der blev sendt til stedet, kunne heldigvis stabilisere den 19-årige, så han kunne flyves med helikopter til Skejby. Den lettede en halv time efter, meldingen om uheldet kom.

Viborg Politi oplyser fredag morgen, at manden er stabil og uden for livsfare. Samtidig understreger de, at ingen af de involverede i færdselsuheldet har været påvirkede.

Lastbilchaufføren slap uskadt fra sammenstødet.

Holstebrovej var spærret indtil klokken 15.30 torsdag eftermiddag. I mellemtiden var der omkørsel gennem Mønsted.

Læs også
<span>Redningsfolk er på stedet:</span> Lastbil og personbil i frontalt sammenstød <span>Redningsfolk er på stedet:</span> Lastbil og personbil i frontalt sammenstød
Læs også:
Redningsfolk er på stedet: Lastbil og personbil i frontalt sammenstød