Leder: Rigsretten og uvildigheden

13. september 2021, 13.21

Rigsretten mod Inger Støjberg er i fuld gang, og mens anklager og forsvarer, Støjberg og vidner fører ordet, er der kommet velfortjent fokus på elementer i den gamle institution som rigsretten er.

Rigsretten udgøres af 13 højesteretsdommere og derudover 13 dommere, som er udpeget af de politiske partier. Det er en speciel konstruktion. At der er 13 højesteretsdommere giver særdeles god mening, men det er specielt, at det derudover er partierne, der leverer 13 dommere til Rigsretten.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har i et nyhedsbrev sat spørgsmålstegn ved upartiskheden hos de politisk udpegede dommere.

- Eksempelvis forventer jeg ikke, at de af Enhedslisten og Dansk Folkeparti udpegede dommere hverken er, eller vil, fremstå som upartiske, skriver Preben Bang Henriksen.

Rigsretsdommer Ingelise Bech Hansen, der er udpeget af Enhedslisten, siger til Politiken, at hun »godt kan være uvildig. Jeg skal ene og alene forholde mig til juraen«, siger hun.

Det kan hun meget vel have ret i, men med tanke på, at de politiske partier i høj grad har profileret sig for og imod Støjberg i det politiske forløb, kan det ikke kaldes unaturligt, at der sættes fokus på Rigsrettens sammensætning - den del der handler om de af partierne udpegede dommere.

Og fra kompetent, juridsk side er der for lang tid siden sat spørgsmålstegn ved, om det er hensigtmæssigt, at partierne udpeger en stor del af dommerne. Den nuværende højesteretsdommer, Jens Peter Christensen - der i øvrigt voksede op på Skiveegnen og blev student i Skive - skrev for 18 år siden følgende i bogen »Domstolene - den tredje statsmagt«:

»Uanset de folketingsvalgtes mulige bestræbelser på fordomsfrit at tage stilling til de sager, der måtte blive rejst for Rigsretten, vil spørgsmålet om omverdenens tillid til de politisk udpegede medlemmers uvildighed fortsat stå tilbage«, skrev Jens Peter Christensen, og han tilføjede:

»I praksis har højesteretsdommernes stemmer i de fem rigsretssager, der har været, altid været afgørende. Ingen er blevet dømt imod flertallet af højesteretsdommernes stemmer. Selv om de politisk udpegede rigsretsmedlemmer således så at sige ikke har gjort nogen juridisk skade, taler navnlig behovet for tillid til rettens uafhængighed og upartiskhed for en reform«.

Det var kloge ord i 2003. Og det er kloge ord i dag. Som opfølgning på den seneste rigsretssag - mod Erik Ninn-Hansen - burde man have ændret på sammensætningen af Rigsretten - det ville være oplagt at holde op med at lade partierne udpege dommere til Rigsretten.

Og hvis den politiske verden vil høre på flere, kvalificerede, juridiske vurderinger, så skrev Jens Elo Rytter - professor i statsret ved Københavns Universitet følgende for nylig i dagbladet Information:

»Lægdommerne forekommer lidt at være et levn fra fortiden og noget, der efter almindelige principper rejser berettiget tvivl om Rigsrettens upartiskhed«.

Uvildighed og upartiskhed sikres bedst uden partiernes dommere i Rigsretten. Der kan naturligvis ikke ændres ved sammensætningen i Rigsretten, der nu behandler Inger Støjbergs sag. Men efterfølgende er der behov for ændringer.

O.D.

Indlæser debat...