Firma vil etablere anlæg til muslinge-fiskeri ved Salling: »En bombe under turismen«

Udgivet:12. maj 2020, 13.49

Læsetid:1 minut

Det er Fiskeristyrelsen, som skal svare på ansøgningen om »smart farms« ved Sallings kyster. Foto: Steen Don

Et ønske om at etablere såkaldte »smart farms« til fiskeri af blåmuslinger langs kysten af det vestlige og østlige af Salling får ikke megen medvind i Skive Kommune.

I første omgang har et firma fra Mors ønske om at etablere et anlæg ved Kås Hoved i Vestsalling, men tilsvarende ansøgninger om smart farms ved Jenle og Astrup Vig er undervejs.

- Vi er rystede over, at det overhovedet overvejes i så attraktive områder. Det er en bombe under turismen i Salling, siger Jens Peder Hedevang (V), Breum, der er formand for Skive Kommunes udvalg for teknik og miljø.

Smart farms har ry for at give øget larm i form af måger, ligesom affaldet fra muslingerne giver ildelugtende slam på fjordbunden, der driver i land ved højvande.

Men den endelige beslutning ligger slet ikke i Skive Kommune.

- Vi kan kun afgive høringssvar. Det er Fiskeristyrelsen, der behandler ansøgningen. I betragtning af, hvor meget sådan et anlæg kan forpeste området, undrer det mig, at der ikke laves undersøgelser af den miljømæssige belastning, siger Jens Peder Hedevang.

Embedsmænd har lavet udkast til et høringssvar, og det ser politikerne på ved et møde tirsdag.

- Det vil vi have gjort meget skarpere, og det tror jeg faktisk, at der er stor enighed i udvalget om, siger formanden.

Læs også
<span>Danmarks Naturfrednings-forening:</span> Smart farms ødelægger badevandet <span>Danmarks Naturfrednings-forening:</span> Smart farms ødelægger badevandet
Læs også:
Danmarks Naturfrednings-forening: Smart farms ødelægger badevandet