Udsat for vold på torv: Slag i ansigtet kostede knækket fortand

Politiet ved, hvem gerningsmanden er, og han kan se frem til et besøg

7. december 2021, 06.53

Foto: Martin Ballund

VOLD Fredag aften klokken 23.10 ringede en 24-årig mand fra Spøttrup til politiet, efter han havde været udsat for vold.

- Episoden fandt sted på torvet i Durup, og den 24-årige fortalte, at han var blevet slået i ansigtet og havde knækket en fortand, fortæller politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Læs også
Ældre mænd i slagsmål: 76-årig slog sin nabo med sneskovl og fik to knytnæveslag tilbage

Den 24-årige var også i stand til at kunne udpege sin gerningsmand, og politiet fortæller, at der vil blive rettet henvendelse til voldsmanden, der er fra Durup.

- Vi er bekendte med mandens identitet, lyder det fra Niels Bach.

Læs også
Mand solgte stoffer på diskotek