Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

77-årig kvinde afgår ved døden efter kollision med minibus

18-06-2019 KL. 00:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 77-årig kvinde er mandag formiddag afgået ved døden efter en ulykke på Thyholm lørdag formiddag.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved ulykken kørte kvinden og hendes mand i deres personbil frontalt ind i en minibus. Den 78-årige mand er mandag fortsat i kritisk tilstand.

Ulykken skete lørdag klokken 11.15 ved Odby på Thyholm. De foreløbige undersøgelser tyder på, at ægteparrets bil af ukendte årsager kom over i den forkerte kørebane, hvor den kørte frontalt ind i minibussen.

I første omgang oplyste politiet, at tre personer var i livsfare efter ulykken.

Det viste sig dog, at den tredje person kun var kommet lettere til skade.

Ni andre personer slap fra ulykken med knubs.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland