NATO-chef advarede mod europæisk forsvarsalliance

Udgivet:19. maj 2022, 14.59

Læsetid:1 minut

Morten Jensen.

Af Morten Jensen. Margretevej 7800 Skive

FORSVAR Ifølge generalsekretær, Jens Stoltenberg, er en uafhængig europæisk forsvarsalliance en dårlig idé.

En europæisk forsvarsalliance uden om NATO risikerer at splitte Europa og svække det transatlantiske samarbejde. Så klar lyder advarslen fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, tilbage i oktober 2021.

Udmeldingen kom efter, at Frankrig udtrykte støtte til en europæisk forsvarsalliance, uafhængig af NATO i forlængelse af, at præsident Macron måtte vinkel farvel til en trecifret milliardaftale om at bygge dieseldrevne ubåde til Australien.

- Ethvert forsøg på at svække det transatlantiske bånd ved at skabe strukturer, der udtrykker idéen om, at vi kan klare os selv, vil ikke bare svække NATO. Det vil også splitte Europa, udtaler Jens Stoltenberg.

- Jeg tror ikke på at gøre noget uden for rammerne af NATO, eller på at konkurrere med eller kopiere NATO, fordi NATO er stadig fundamentet for europæisk sikkerhed, og faktisk også for nordamerikansk sikkerhed, slutter Natos generalsekretær Jens Stoltenberg.

Indlæser debat