112

Narkohunde fandt 100 gram hash gemt i kælder: 21-årig blev sigtet for narkohandel

Da manden kom hjem, fandt politiet mere narko

Udgivet:05. januar 2022, 12.31

Læsetid:1 minut

Arkivfoto

1 år siden

POLITI En særlig narkopatrulje besøgte tirsdag formiddag omkring klokken 10 en lejlighedsopgang i Skive. De havde narkohunde med, som gik i gang med at søge. I opgangens offentligt tilgængelige kælder fandt hundene frem til 100 gram hash, der var gemt.

Patruljen vurderede, at der var en enkelt person, der er bosat i en af opgangens lejligheder, der kunne tænkes at have gemt stofferne. De gik derfor op og bankede på en 21-årig mands dør.

Han åbnede ikke, og han tog heller ikke sin telefon, da patruljen ringede til ham.

Læs også
Mand fremstilles i grundlovsforhør: Slog umotiveret to drenge i ansigtet Mand fremstilles i grundlovsforhør: Slog umotiveret to drenge i ansigtet
Læs også
Mand fremstilles i grundlovsforhør: Slog umotiveret to drenge i ansigtet

Derfor skaffede politipatruljen selv adgang til lejligheden. Den 21-årige viste sig ikke at være hjemme, så patruljen blev ved med at ringe til ham - uden at det lykkedes at komme igennem.

Men til sidst dukkede han selv op på adressen. Patruljen visiterede ham, og her fandt de yderligere 100 gram hash.

Den 21-årige nægtede at kende til det hash, der blev fundet i kælderen, men han indrømmede, at han havde været i besiddelse af de andre 100 gram, der blev fundet på ham. Han forklarede, at hashen kun var til hans eget forbrug.

Den købte patruljen ikke. Manden er derfor blevet sigtet for besiddelse af 200 gram hash med henblik på videresalg.

Politiet arbejder videre på sagen.

Læs også
Hans bil blev genkendt af politiet: Østeuropæer dømt for spirituskørsel Hans bil blev genkendt af politiet: Østeuropæer dømt for spirituskørsel
Læs også
Hans bil blev genkendt af politiet: Østeuropæer dømt for spirituskørsel