
Virksomheder skriger på arbejdskraft: Brug for både grønne hjerner og grønne hænder
Virksomhederne skriger på arbejdskraft. Det er meget den grønne omstilling, der driver det med nye job i tusindvis og atter tusindvis
Udgivet:23. maj 2022, 14.52
Læsetid:4 minutter
Louise Vilsgaard fra Green Innovation Makers har ordet under debatten om grønne uddannelser. Med i panelet var også fra venstre Anders Frederiksen, Aarhus Universitet Herning, Christopher Sorensen, GreenLab Skive, og Mikkel Haarder, Dansk Industri, mens Annette Heick (yderst til højre) faciliterede samtalen. Foto: lars rasborg
10 måneder siden
UDDANNELSE Men den grønne omstilling giver nogle flaskehalse, som Danmark er nødt til at arbejde intensivt med både blandt de studerende på uddannelsesstederne og ude i virksomhederne med opkvalificering af medarbejderne, hvis vi for eksempel skal have sat tusindvis af vindmøller op.
Og der er behov for både grønne hjerner og grønne hænder hvis den grønne omstilling skal lykkes. Hvordan får vi så flere givet en grøn uddannelse, var hovedtemaet, da Annette Heick på Skivemødet talte med Mikkel Haarder, underdirektør for blandt andet forskning i Dansk Industri, Christopher Sorensen, CEO i GreenLab, Louise Vilsgaard, projektchef i Green Innovation Makers og Anders Frederiksen, som er institutleder for Aarhus Universitet med fokus på teknologi og med sæde i Herning.


Jobfestival: Småjobs er vigtige for både samfundet og arbejdsmarkedet
Christopher Sorensen er en stor fortaler for en mere tværfaglig tilgang til hele det danske uddannelsessystem, som han ser som et meget stift system. Han ønsker sig i stedet stor fokus på livslang læring, fordi ens kompetencer løbende vil skulle forandre sig, så for at holde trit, er medarbejderen nødt til at tilpasse sig, og han ser gerne hele uddannelsestanken vendt på hovedet, så meget af læringen sker ude i virksomhederne.
Fokus på livslang læring
GreenLab-direktøren frygter, at der en risiko for, at dem med de lange akademiske uddannelser kommer ud med noget, som allerede er overhalet af udviklingen, når de kommer ud af fra uddannelsen.
- Dygtige og engagerede folk skal nok lære, hvad de er brug for, undervejs, sagde Christopher Sorensen, der også er en stor fortaler for projektorienteret læring, hvor man lærer, fordi der er et formål med at lære det.
Hertil svarede Anders Frederiksen, at de studerende - specielt fra Herning - får job, og det har de altid gjort, fordi universitetet der er drevet af et samarbejde med virksomhederne og tilpasser sig, og at det selvfølgelig er vigtig ikke bare at få opdyrket specielle kompetencer men også at få alle faggrene med på den grønne rejse, ikke kun STEM-uddannelserne.
Samtidig advarede institutlederen imod at tage de unge mennesker, der først lige er indskrevet på universitet på første år og sende dem direkte ud i virksomhederne.

Fejl med praktik fra dag ét
- Det vil være en fejl. Vi træner dem i halvandet år - måske to - i vores laboratorier på instituttet, så de vænner sig til tankegangen og måden at tale på i Produktionsdanmark, inden vi begynder at skubbe dem ud i virksomhederne med praktikopgaver og virkelige problemstillinger.
Det er noget af det, som Green Innovation Makers arbejder med, når de matcher konkrete og reelle problemstillinger fra virksomheder med elever og studerende, forklarede Louise Vilsgaard, inden hun understregede, at det er en måde at holde sig opdateret på den grønne omstilling helt fra starten af.
- Vi skal påvirke de unge, som er dem, der skal lave vores grønne omstilling, hele vejen op gennem uddannelsessystemet. Vi går meget op i netværk og siger til elever og studerende: »Gå ud og snak med virksomhederne«. Hvis man har været på uddannelsesstolen alt for længe, får man også en kultur, og den vil vi gerne bryde op med ved at sige: »Her er nogle studerende. Her er en virksomhed. Her er nogle udfordringer. Sæt i gang«.


Jobfestival: Fjero er klar til at ansætte flere folk
Aarhus Universitet i Herning sender allerede nu hvert eneste år 500 studerende ud i 250 virksomheder, og institutleder Anders Frederiksen pointerede, at de har brug for indsatsen fra Green Innovation Makers for også at finde alle de små og mellemstore virksomheder, SMV’er, og ikke kun de store kendte som Vestas, Grundfos og Arla.
- Går vi ind og hjælper SMV’erne til at være professionelle, bliver de også gode underleverandører til de allerstørste virksomheder, vi har i Danmark, sagde han.
Mikkel Haarder fra Dansk Industri var enig i, at man nok ikke skal starte fra dag ét med praksis i uddannelserne, og slog til lyd for, at der burde gøres meget mere for at sparke gang i de nye erhvervskandidatuddannelser, hvor man tager en kandidat på fire år sammen med en virksomhed.

