112

Politiet slog til mod ulovlig overvågning: 34-årig tog fat i kraven på betjent og råbte ukvemsord

Inde i lejligheden var der både stoffer og kanonslag

Udgivet:26. september 2022, 10.00

Læsetid:1 minut

Pauli Vendelbo
Journalist| pv@skivefolkeblad.dk

OVERVÅGNING En 31-årig mand fra Højgade i Skive har fået flere sigtelser mod sig, efter politiet aflagde et besøg hos ham fredag aften.

- Da patruljen kom frem, kunne de konstatere, at der ude foran lejligheden var opsat et videoovervågningskamera, der filmede ud i fællesarealet.

Da patruljen opdagede det, skyndte de sig ind i lejligheden, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Inde hos den 31-årige mand blev der fundet en mindre mængde kokain, ligesom han også var i besiddelse af syv kanonslag.

- Han er nu sigtet for brud på loven om videoovervågning, han er sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, ligesom han er sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, siger Niels Bach.

Men den 31-årige skibonit var ikke den eneste, der fik sigtelser mod sig ved besøget.

En 34-årig mand fra Skive, der også var i lejligheden, blev så provokeret af politiets tilstedeværelse, at han tog sin mobiltelefon frem og begyndte at filme politiets afhøring af den 31-årige beboer.

- Da vi så ville tage telefonen fra ham, greb han fat i kraven på en af polititjenestemændene, og han kaldte også patruljen for en masse ukvemsord. Han er nu sigtet for at have forhindret politiet i sit arbejde og for at komme med fornærmende tiltale mod politiet, lyder det fra Niels Bach.

Mere interessant læsning

Mest læste

112

Se flere

Mest læste på Skive Folkeblad

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere