Danmark må nøjes med nullert i chancefattig VM-premiere

Danmark og Tunesien spillede 0-0 i en jævnbyrdig, men uskøn VM-premierekamp i Qatar.

Udgivet:22. november 2022, 16.05

Læsetid:1 minut

Christian Eriksen og holdkammeraterne kunne ikke få hul på bylden mod Tunesien.

/ Ritzau /

AR-RAYYAN Det danske fodboldlandshold har fået en halvsløj start på den omdiskuterede VM-slutrunde i Qatar.

Trods en klar favoritrolle måtte Danmark nøjes med 0-0 i VM-premieren mod Tunesien efter en omskiftelig kamp, hvor Tunesien var bedst før pausen, mens Danmark havde mest snert i spillet i anden halvleg.

Det danske hold fik dog på nogen måde vist, hvorfor det er nævnt blandt outsiderne til VM-guldet.

Begge hold fik bolden i mål undervejs, men i begge tilfælde var der tydeligt offside.

Indskiftede Andreas Cornelius havde kampens største chance, men symptomatisk for angriberens seneste måneder manglede målinstinktet.

/ritzau/