112

Narkopåvirket mand smadrede ind i anden bil med 100 kilometer i timen

20. juni 2021, 07.33

Foto: Henrik Ole Jensen

POLITI Torsdag kom en 23-årig kvinde fra Lem kørende ad Hobrovej ved Højslev Kirkeby, da en varebil bragede op bag i hendes bil. Heldigvis skete der ingen personskade. Politiet kom til stedet, og de fik en snak med føreren af varebilen. En 26-årig mand fra Oddense forklarede, at han simplethen havde overset den forankørende bil, da han kom kørende med cirka 100 kilometer i timen.

Det, syntes patruljen, lød lidt underligt, og derfor valgte de at teste manden for narko, og den test viste sig at være positiv. Han blev derfor anholdt og taget med til en blodprøve.