Magten er steget Mette Frederiksen til hovedet

8. juni 2021, 10.18

Sven Erik Sørensen skriver om statsminister Mette Frederiksen og magt.

POLITIK Hvis der er noget, man ikke har forstand på, må man søge råd hos dem, der har den fornødne viden på det faglige område.

Hvis statsminister Frederiksen havde rådført sig med fagkundskaben, før hun med sin magtdemonstration forkyndte, at alle mink i Danmark skulle aflives, så kunne mange ting være undgået. Det er ikke for at være bagklog, men hvis magtmennesket Frederiksen havde stukket en finger i jorden og rådført sig med nogle personer, der var klogere end hende på det faglige område, så kunne alle mink i Danmark være blevet reddet. Skulle de alligevel aflives, kunne de i løbet af få uger blive pelset og skindene kunne være blevet solgt på auktion. Minkkroppene kunne løbende blive afleveret til DAKA og til de nærmeste affaldsforbrændinger. Dermed kunne man have sparet måske op til 500 millioner kroner og et uværdigt forløb med nedgravning og opgravning af minkkroppe i Nr. Felding og Kølvrå. For at undgå spredning af smitten kunne man have isoleret alle personerne på minkfarmene. Det ville ikke være nogen straf for minkavlerne og deres personale, der alligevel er på minkfarmene i hele pelssæsonen.

Mad og andre fornødenheder kunne afleveres udendørs, således at der ikke var kontakt mellem minkfarmens personale og leverandørerne.

Sundhedsvæsenet havde udtalt, at der ikke var belæg for risiko for smittespredning af cluster 5, og at det derfor ikke var belæg for aflivning af danske mink. Hele minkbranchen kunne være reddet og utrolig mange milliarder kr kunne være sparet.

Hvis minkerhvervet havde fået lov til at overleve, havde vi haft et erhverv, der hver år kunne have indtjent landet med 10 - 15 milliarder kroner.

Det er utroligt, at et magtmenneske som statsminister Frederiksen skal have lov til at skalte og valte med så mange penge, uden at det kan få konsekvenser for hende. Magten er gået til hovedet på hende, og hun tænker ikke på alle de penge, som er brugt på unødvendige ting, er dine og mine penge, som kunne være brugt på andre gode samfundsgoder.

Inger Støjberg skal stilles for en rigsret, fordi hun har overtrådt en lov. Statsminister Frederiksen går fri for en rigsret, selvom hun har overtrådt den vigtigste og største lov i Danmark, nemlig Danmarks Riges Grundlov. 62.000 almindelige danskere har med deres underskrift krævet en rigsret mod statsminister Frederiksen. Det skriger af uretfærdighed, at bare der er et flertal i folketinget, for at hun skal gå fri, så kan det ænder og påvirke mange danskers retsopfattelse.

Indlæser debat...