Leder: Moderaterne - og mere opbrud

8. juni 2021, 10.21

Chefredaktør Ole Dall

Han tager ét skridt ad gangen - Lars Løkke Rasmussen - når det gælder hans nye parti.

Først meldte han sig ud af Venstre. Så blev der dannet - ikke et parti - men et politisk netværk. Senere kom der en melding om, at det ville ende med en partidannelse. Og på Grundlovsdag - i lørdags - fortalte Lars Løkke så, at partiet kommer til at hedde Moderaterne. Nu skal partinavnet så godkendes af Valgnævnet, og det er Løkkes plan A, at partiet først officielt skal stiftes efter kommunalvalget i november.

Men der er også en plan B, så tingene kan fremrykkes, hvis det skulle trække op til valg. Der skal indhentes godt 20.000 såkaldte vælgererklæringer senest 15 dage før et valg, og Løkke skal ikke fanges i at komme for sent til valgdeltagelsen...

Det er stadig i overskrifter, den tidligere Venstre-leder og statsminister taler om Moderaternes politik. Det er et midterparti, der skal forsøge at optø frosne blå og røde blokke, som det siges. Løkke vil ikke sige, hvem partiet ønsker som statsminister - det vil han unægtelig blive spurgt om - senest når valget kommer.

Moderaternes fremkomst er blot ét eksempel på det politiske opbrud, som begynder at tegne sig stadig tydeligere. Vi er - heldigvis - på vej ud af corona-krisen, og dansk politik bliver mere almindeligt tilsat ekstra spænding.

Seneste meningsmåling kunne tyde på, at Socialdemokratiet - efter nogle selvmål - har sat en del af vælgergevinsten over styr. I den seneste Megafon-meningsmåling i Politiken var der ikke lang afstand i styrkeforholdet mellem partier bag en socialdemokratisk regering og partier bag en borgerlig regering.

Moderaterne er udtryk for et opbrud - hvem vil partiet tage stemmer fra og hvem vil partiet pege på som statsminster? Og så er der Kristendemokraterne, der har fået ny luft og senest var over spærregrænsen på to procent. Partiet har nu - med Jens Rohde - et folketingsmedlem, der kan være med til at profilere partiet yderligere.

Der er også spænding om, hvor Inger Støjberg lander politisk. Først skal der være rigsretssag mod hende, og bagefter må hun forventes at melde ud, hvilket parti hun vil stille op for. Det er svært at forestille sig, at hun forlader politik, og både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil bejle til hende.

Der fornemmes også opbrud og nye tanker hos de radikale, der ser reformmuligheder om skat, økonomi og arbejdsudbud m.v. med de borgerlige partier. Og på stadig flere felter er midterpartiet Radikale Venstre mere enige med Venstre og de konservative end med Socialdemokratiet.

Forude venter så også en afklaring i mink-skandalen. Den særlige gransknings-kommission vil komme med rapport, og det kan blive meget alvorlig læsning for statsministeren, og netop hvis det handler om manglende lovgrundlag, manglende opfyldelse af ministeransvarsloven og manglende oplysninger til Folketinget har de radikale normalt en kontant holdning, og så kan regeringen pludselig komme i mindretal...

Det vil så forstærke det politiske opbrud, som dermed kan kaste endnu mere uforudsigelighed og drama ind i dansk politik.

O.D.

Indlæser debat...