Folk og kirke: Ud over alle grænser

Udgivet:28. maj 2022, 07.05

Læsetid:3 minutter

Jesper Hornstrup.

Af Jesper Hornstrup. sognepræst Skive Sogn

HELLIGDAG Hvad skal vi i grunden med Kristi himmelfart? En forlænget weekend i foråret, anledning til vandede vittigheder om »flyvefart« og lignende? En overset helligdag.

Men det er en vigtig dag. Dagen, hvor Jesus blandt andet formulerer den opgave, som siden har præget hans kirke til alle tider – den opgave der lyder: at evangeliet om Jesus skal forkyndes for alle folkeslag – intet mindre.

Alle grænser skal overvindes, når det gælder forkyndelsen af evangeliet – ingen landegrænser må standse dette budskab, ingen kulturelle grænser, ingen geografiske grænser, sociale grænser eller andre grænser, vi kan tænke os, må hindre budskabet om Jesus i at nå til mennesker. Disciplene bliver her kaldet til at være grænsesprængende, for budskabet er i sig selv grænsesprængende.

Disciplene får en opgave, som udfordrer os mennesker. For er der noget, vi er gode til, så er det jo at gemme os bag vore egne grænser – uanset hvad disse grænser måtte hedde – og værne om trygheden bag netop disse grænser.

Jo, vi tager da gerne på besøg – på opdagelse i det fremmede, blandt de fremmede, på en turisttur ind i det fremmede. Men det er ikke det, der er tale om her. At være grænsesprængende i evangeliets forstand, det er langt mere end at være turist, hvor vi jo ofte medbringer vore egne grænser på rejsen.

Nej, at være grænsesprængende i evangeliets forstand, det er at turde træde ud af sine egne grænser i mødet med den anden. For det er først der, det grænsesprængende evangelium kan blive rakt videre på en troværdig måde.

Og det er denne grænsesprængende opgave, disciplene fik denne dag, og som lyder til alle hans disciple også i dag. En opgave og et kald, der ligger i evangeliet selv. Det ligger i Jesu lidelse – hans død og opstandelse. Når Jesus virkelig gik den vej, han gik, igennem lidelse, død og opstandelse, så var det for dermed at bane vejen ind til Gud for ethvert menneske. Her skete der noget, som vi alle står lige overfor, som vi alle har lige meget brug for, som vi alle er lige fortabte uden.

Her skete noget, som aldrig var bestemt blot for nogen få, kun for en afgrænset gruppe af mennesker. Nej, det skete i sandhed for alle. Det skete med lige megen tanke for alle.

Da Jesus døde og opstod, da blev der ikke sat en eneste grænse i Guds himmel, ingen grænse for, hvem det skulle gælde for. Og det er der noget helt fantastisk ved, for det betyder, at du og jeg aldrig skal få den tanke, at det her med Jesu død og opstandelse, det gælder ikke for mig, her står jeg udenfor. Nej, her skal du aldrig tøve med at tage imod det som frelsen for dig, med alt hvad det rummer.

Der er intet menneske på denne jord, som ikke har lige så meget brug for evangeliet om Jesus som du og jeg. Her bliver vi virkelig kaldet til at være med i Jesu grænsesprængende mission, for at evangeliet kan nå ud til alle folkeslag. Det handler det om, på en i alle måder grænsesprængende helligdag.

Indlæser debat