Uprovokeret vold mod diskoteksgæst: Skibonit fik knytnæve i ansigtet af furbo

13. september 2021, 09.50

Politi over hele landet er fredag aften og natten til lørdag rykket ud til flere anmeldelser om fyrværkeri. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

POLITI Lørdag klokken 1.18 fik politiet i Skive en melding om et større slagsmål på et diskotek på Nordbanevej i Skive. Da de ankom til stedet var slagsmålet ophørt, men gennem vidneudsagn og videoovervågning lykkedes det politiet at finde ud af, hvad der var sket.

En 18-årig mand fra Fur var gået rundt blandt gæsterne, og tilsyneladende uden grund slog han pludselig med sin knyttede næve en 20-årig mand fra Skive i ansigtet.

Herefter forlod furboen stedet, og der opstod tumult. Det lykkedes dog for patruljen på stedet at få fat i gerningsmanden.